Syng dig frisk

Humør, stressniveau og endda immunforsvar påvirkes positivt, når du synger sammen med andre. Det har tyske forskere vist, skriver Harvard Health Publications.

Forskerne satte forsøgspersoner til enten selv at synge i kor eller at lytte til korsang, og inden og efter skulle de udfylde spørgeskemaer, ligesom der blev taget spytprøver.

Mennesker med taleproblemer kan ofte synge de ord, de -ellers har svært ved at få frem. Men ikke, hvis de synger alene - det skal være korsang eller sang til en indspilning.

Syng-med-effekten kan ses som en slags samfundsengagement. Korsang kan opbygge ens ”sociale kapital” - relationerne til andre mennesker, mener Robert Putnam, lærer ved Harvard’s Kennedy School of Government.

Måske burde de officielle anbefalinger mht. kost og motion udvides til også at omfatte fx korsang? Det ville passe fint her i Sangens År 2008.

Kilde: Prosana

Nyt Aspekt & Guiden Nr2 2008
 
Copyright 2003-2011: Behandlerlisten.dk. All rights reserved.