ViFAB støtter
hypnose, Sindsro og urtemedicin

ViFAB har netop uddelt 1,6 mio. kr. til forskning i alternativ behandling:

Det ene projekt ledes af Anette Werner, ph.d.-studerende, jordemoder og cand.scient.san. ved Århus Universitetshospital Skejby. Hun vil undersøge, om fødende kvinder ved brug af selvhypnose kan nedsætte deres behov for rygmarvsbedøvelse og afkorte fødslens længde.

Steen Kofoed, healer og leder af Healerskolen i København, får støtte til at undersøge, om behandlingsformen Sindsro har en positiv effekt på unge med skizofreni. Behandleren søger mentalt at overføre en tilstand af dyb ro til klienten for at mindske stress og angst.

Endelig får Andreas Kjær, professor, dr.med. fra Rigshospitalet i København, støtte til sit projekt, som vha. PET-scanning skal undersøge effekten af traditionel kinesisk urtemedicin mod kræft. Der indgår to slags urtemedicin, som består af henholdsvis Panax Ginseng og ekstrakt af planten almindelig brunelle.

Nyt Aspekt & Guiden Nr5 2009
 
Copyright 2003-2011: Behandlerlisten.dk. All rights reserved.