Nyt register for kosttilskud

Den 1. juli lancerede Fødevarestyrelsen www.altomkost.dk, som er et register over de mere end 1000 kosttilskud, der er anmeldt til styrelsen. Formålet er at gøre det nemmere for forbrugerne at gennemskue markedet for kosttilskud og sikre dem en bedre information om produkterne. Dette sker i erkendelse af, at seks ud af ti danskere indtager kosttilskud.

Registret opdateres dagligt og indeholder detaljerede oplysninger om hvert produkt, bl.a. indeholdsstoffer, samt kontrolrapporter for de forhandlende virksomheder.

Fødevarestyrelsen understreger, at de registrerede kosttilskud ikke er godkendte, da der ikke findes en godkendelsesordning i Danmark – hvorfor nogle af produkterne kan være ulovlige. Men alle registrerede kosttilskud er underlagt myndighedernes kontrol.

På hjemmesiden ligger også listen Advarsler om farlige kosttilskud.

 
Copyright 2003-2011: Behandlerlisten.dk. All rights reserved.