Medvind til kosttilskud

Der er nu politisk flertal for at oprette en troværdig kosttilskudsportal, der kan blåstemple kosttilskud som helsefremmende produkter. Åbningen skyldes, at Helsebranchens Leverandørforening (HBL) i 2008 kom i positiv dialog med politikere, medier og myndigheder på kosttilskuddenes vegne.

En øget informationsstrøm fra HBL skabte åbningen. Den 2. juni afholdt HBL en konference på Christiansborg, hvor politikere, der repræsenterede et flertal i Folketinget, udtrykte deres støtte til branchen. Oplysningsarbejdet blev fortsat på en konference den 5. november, hvor Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet var inviteret.

HBL har sat store projekter på dagsordenen for 2009. Foreningen vil oprette portalen, som skal oplyse brugerne om hvilke kosttilskud, der er lovlige i Danmark, samt et kosttilskudsråd, der skal vejlede virksomhederne i fortolkningen af loven. Derudover vil HBL gerne samarbejde med Fødevarestyrelsen, branchen og forbrugerne om at udforme en dokumentationsstandard for de krav, som de lovlige kosttilskud skal opfylde.

Nyt Aspekt & Guiden Nr1 2009
 
Copyright 2003-2011: Behandlerlisten.dk. All rights reserved.