Q10 mod migræne
Mere end 20 undersøgelser med over 4.500 deltagere har vist, at akupunktur forebygger migræne bedre end medicin - og med klart færre bivirkninger. Samtidig bliver smerter, frekvens og varighed af anfaldene nedsat signifikant.
Kosttilskuddet Q10 har også vist sig at hjælpe migrænikere. En undersøgelse fra USA og en fra Schweiz viste, at deltagerne slap for over halvdelen af anfaldene, de resterende varede kun halvt så længe, og intensiteten var også halveret. Deltagerne indtog hhv. 150 mg dagligt i fire måneder og 300 mg dagligt i tre måneder. Behandlingerne var praktisk taget uden bivirkninger.
Q10 har længe været kendt for at have en fremragende virkning på hjertekarproblemer. Det bruges nu også mod kræft, Parkinson, amyotrof lateral sklerose (ALS), kroniske infektioner, kronisk træthedsyndrom og mange andre degenerative lidelser.
Antioxidanten fremmer desuden normal immunrespons og normal kolesterolbalance og er vigtigt ved dialysebehandling. Og forskerne opdager hele tiden ”nye” positive virkninger af Q10.
Kilder: Mit Helbred, sund-forskning.dk