Amning og psyke
Australske forskere har, efter undersøgelse af 2500 børn i alderen to til ti år, konkluderet, at amning i mere end seks måneder mindsker risikoen for psykiske problemer såsom aggressiv, asocial adfærd samt depression.
Ved børnenes 8. år var risikoen for et psykisk problem 61 % højere hos dem, der havde fået modermælkserstatning, end hos dem, som var blevet ammet.
9000 britiske børn på henholdsvis fem og ti år er også blevet undersøgt. Deres evne til at håndtere stress var betydeligt bedre, når de var blevet ammet som spæde.
Forskerne understreger, at det ikke skyldes modermælken i sig selv. Amningen er snarere en markør for vigtige faktorer i forældreskabet.
Kilder: Ugeskrift for lægfolk, Energivågen